Tilmelding for medlemmer

Tilmelding sker som sædvanligt her på siden og åbner mandag d. 13. august kl 20:00 for tidligere medlemmer. Nye medlemmer kan tilmelde sig fra mandag d. 20. august kl. 20:00.

Grundet de særlige omstændigheder foregår tilmeldingen til de enkelte hold ikke helt på samme måde som tidligere:

Tiderne i DGI-huset udbydes på samme måde som sædvanligt (uden fast banetildeling), dvs. man melder sig på det ønskede hold og betaler sit kontingent samtidigt.

Tiderne i Multihallen udbydes derimod med fast banetildeling, dvs. man booker sig ind på en tid og har så én af de to baner. Det betyder at én person fra holdet, der ønsker at spille sammen, tilmelder sig på den ønskede tid og betaler kontingentet for banen (dvs. kontingentet for hele holdet). Af hensyn til medlemsregistreringen i klubben skal de øvrige spillere på holdet herefter tilmelde sig via hjemmesiden under "Øvrige motionister Multihallen", hvor der selvfølgelig ikke opkræves betaling. Da Multihallen automatisk låser kl. 16.00 udleveres der én nøglebrik til Multihallen pr. bane / tid, så man ikke kommer til en låst dør. Nærmere information omkring udlevering af nøglebrikker følger på mail efter tilmeldingen.

HUSK at tilmelde dig som ”allerede medlem” hvis du har været med på hold tidligere år, uanset hvilken afdeling. Har du glemt dit kodeord, så start med at bestille et nyt kodeord via medlemslogin, inden du påbegynder din tilmelding.

HUSK at hvis du tilmelder dine børn til et hold/en aktivitet, så er det DIT BARNS navn og fødselsdato der skal opgives, men du må gerne genbruge dit eget mobil-nr og mail-adresse til alle i familien.

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Kim Nissen på tlf. 40907293 eller mail kim@indboksen.dk

 

****************

Se kalenderen for fodboldbanerne og hallen her

****************

****************