Hover IF Floorball

Herrehold og et børnehold i i Multihallen v. Petersmindeskolen fredag aften.

Hvad er floorball?

Floorball minder om det hockey, du sikkert har prøvet i skolen. Bare med lidt flere regler og med bedre stave. Spillets gang minder om ishockey med hyppige udskiftninger og spil i højt tempo, dog uden de hårde tacklinger!

Floorball er en af de hurtigst voksende idrætsgrene i Danmark - og har gennem flere år været meget populær i Norge og Sverige under navnet "Innebandy". Bolden er lille og let, målene er mindre end håndboldmål, og man spiller også bagom målene. Tempo og intensitet kendetegner spillet – man bliver revet med!

Børneholdet

Tidspunkt: Fredage kl. 17.30-18.30
Alder: Fra 6 år både piger og drenge
Sted: Multihallen ved Petersmindeskolen
Sæsonstart: 14. september 2018

Trænere:

Lars Ryom Glitzky, 22 21 43 12
Mail: vejlefloorball@gmail.com 

Vi spiller minifloorball
Minifloorball spilles på en mindre bane (20x10 meter) hvor der spilles uden målmand. Hvert hold har 3 spillere i marken som frit kan udskiftes. Minifloorball tilbyder mere boldomgang, mere spilletid og et mere simpet koncept.

Turnering
I samarbejde med Dansk Floorball Union har 10 klubber i Syd- og sønderjylland etableret Kidzliga SYD, som er et turneringskoncept, hvor børnene får mulighed for at komme ud og spille nogle små stævner.

Forældre er velkomne til at overvære træningen.

Herreholdet

Tidspunkt: Fredage kl. 19-20.30
Sted: Multihallen ved Petersmindeskolen
Sæson: Løbende optag af nye og kun pause i skolernes sommerferie

Floorball for mænd har eksisteret siden 2008 på Urhøj. Til træning er vi typisk 8-12 deltagere, de fleste i 40'erne. Vi er et blandet hold af let øvede og øvede spillere, som træner for at have det sjovt og få noget godt motion. Holdet er ikke tilmeldt en turnering. Derfor kan man godt være medlem uden at deltage hver gang.

Hyggesnak og dåseøl kan forekomme ligesom julefrokost og sommerfest ikke er at foragte. Vi spiller på mindre baner og små mål.

Trænere:
Lars Ryom, 22214312
Kasper Wamberg, 21672930
Mail: vejlefloorball@gmail.com

 

Lidt regler

• Ingen slag på staven
• Bolden må ikke spilles med hånd eller hoved
• Bladet holdes under hoftehøjde
• Bolden må ikke spilles med stav eller fod over knæhøjde
• Ingen stav mellem modstanderes ben

 

Udstyr

For begge hold gælder, at det eneste, du skal have med, er idrætstøj, indendørssko og en drikkedunk. Resten sørger klubben for. Der er mulighed for omklædning og bad.

Følg os på Facebook

-----------------------------

 

****************

Se kalenderen for fodboldbanerne og hallen her

****************

****************