Klubmesterskab søndag d. 10. marts 2024


Så er kamp programmet klart! Hent det her.

TAK for din tilmelding til årets store badmintonbegivenhed i Hover Badminton Klub.

Alle præmieoverrækkelser sker umiddelbart efter hver finale/sidste kamp i rækken. Da er præmier til alle ungdomsspillere er det vigtigt at man bliver i hallen til sidste kamp i rækken er overstået.

Der skal afvikles en del kampe, så det betyder, at vi må bede dig om at være klar 30 minutter før kamptidspunktet.

Bolde leveres af foreningen.


Vi spiller efter de almindelige regler fra DBF og DGI’s badmintonreglement. Der spilles til 21 i hvert sæt, dog max. 30.

Der er præmie til nr. 1 og 2 i alle rækker.

For at alle tilskuere kan følge med i kampene, skal vinderen af sidste kamp så vidt muligt tælle næste kamp på banen.

Badmintonafdelingen har gjort sig store anstrengelser for at sammensætte programmet på en sådan måde, at der skulle være mulighed for mange jævnbyrdige kampe og dermed nogle spændende dyster.

Det kan være, at du skal spille næsten hele tiden, hvis du er med i både single og double(r). Vi håber, at du vil tage alle udfordringerne med et smil.

Hvis der er for få tilmeldte i en række, så kan disse spillere være overflyttet til en anden række eller på anden måde mixed sammen.

Vi håber, at du vil være med til at gøre søndagen til en god badmintonoplevelse, hvor vi både kan konkurrere og hygge os med hinanden. Der vil være mulighed for at købe mad, slik og vand i caféen, og der vil være gratis frugt og en lille snack til deltagerne.

Med sportslig hilsen
og GOD KAMPLYST

BADMINTONAFDELINGEN

Eventuelle spørgsmål kan stilles til Flemming (6126 6196)
Ved afbud pga. sygdom informeres Kristian (2326 1170)

Er du og dit barn ny i badminton? Få gode råd og mere til i folderen "Badmintonguide for forældre", som hjælper dig godt på vej til at forstå verdens bedste idræt.

Mød Hover IF her: * Petersmindehallen: * Petersmindevej 25, 7100 Vejle * Hover Stadion * Jellingvej 171, 7100 Vejle