Indkaldelse til Generalforsamling
Dato: Torsdag d. 23. oktober
Tid: Kl. 20.00 – 21.00
Sted: Klubhuset, Hover Fodboldstadion
Alle foreningens medlemmer har adgang til generalforsamlingen, og vi håber at se mange fremmødte. For medlemmer under 18 år har forældre/værge også adgang.
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Formandens og udvalgsformændenes beretninger
- Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
- Fremlæggelse af budget for det kommende år
- Behandling af indkomne forslag
- Forslag til vedtægtsændringer
- Valg af hovedbestyrelsens forretningsudvalg og to suppleanter
- Valg af to revisorer og en suppleant
- Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til hovedformanden senest 14 dage før afholdelsen.
Formand: Hans Jessen – Email: jessen.jellingvej@gmail.com
__________________________________________________________________________________________________________________________
|
Kære foreninger i Vejle Kommune
Hermed et godt tilbud til alle foreninger i Vejle Kommune:
Kom til U21 landskamp på U21 landsholdets hjemmebane på Vejle Stadion, fredag den 10. oktober kl. 18.00. Kun 40,- kr.
Klubtilbud til landskampe
Til U21-landsholdets kampe tilbyder DBU fordelagtige tilbud til skoler og foreninger i Danmark. Dette gør vi for at give fodbolddanmark nemmere ved at opleve landsholdene og komme på stadion for at støtte vores hold.
Danmark - Østrig
Fredag d. 10. oktober kl. 18 på Vejle Stadion.
FIND BILLETTER TIL DIN KLUB, SKOLE ELLER FORENING HER
BEMÆRK: For at hente billetter til landskampe skal der benyttes LIGA login. Herunder finder du en guide at oprette dig og hente billetter:
TRIN-FOR-TRIN GUIDE
- til oprettelse af login på LigaLogin.dk
1. Gå ind på billet.dbu.dk
2. Tryk på login
3. Du vil nu blive ledt til LigaLogin.dk
4. Her skal du trykke på "registrer" i højre side af skærmen.
5. Du skal nu indtaste dine oplysninger - husk at bruge samme mailadresse som du bruger i billetsystemet
6. Der bliver sendt en valideringsmail til din mailadresse som du skal godkende.
7. Du vil herefter kunne logge ind på LigaLogin.dk
8. Gå nu tilbage til billet.dbu.dk og login, hvis du ikke allerede er logget ind.
9. Du kan nu hente billetter.
|
Så er det blevet tid til at finde årets træner, leder, eller frivillig i Hover IF 2025.
Du kan være med til at kåre en træner, leder eller frivillig i Hover IF, som du synes, har gjort en særlig indsats i Hover IF for vores børn, unge eller voksne medlemmer.
Sidste års modtager af pokalen var Toke Serritslev, for sin indsats gennem mange år i Hover IF.
Vi ser gerne indstillinger fra alle grene af Hover IFs mangfoldige tilbud.
Alle medlemmer af Hover IF – store som små – kan indstille (forældre må gerne indstille på vegne af deres børn).
Det eneste, du skal gøre, er at skrive din indstilling til:
hifsekretaer@hover-if.dk
Her skriver du:
Dit navn og kontaktoplysninger (mail og telefonnummer)
Navnet på den træner, leder eller frivillig, du vil indstille og det hold og
idrætsgren, vedkommende er træner/leder for.
5-10 linjer, hvor du beskriver, hvorfor lige netop hun/han skal være årets
træner/leder/frivillig, og hvad der har gjort personens indsats særlig.
Deadline for indsendelse: 5. oktober 2025.
Hovedbestyrelsen har nedsat et udvalg, som vælger vinderen blandt de indsendte indstillinger. Vinderen får en flot vandrepokal og en gave af Hover IF.
Årets træner, leder eller frivillig bliver kåret oktober 2025 i Petersmindehallen til årets Uhrhøj Fester.
Med venlig hilsen
Hovedbestyrelsen
Hover IF
|
|
Kære Alle
TAK for at I ville støtte op om Hover IF som frivillig.
TAK for den måde I tog imod alle deltagerne.
TAK for jeres indsats i boderne, på banerne og på skolen.
TAK for hjælpen  
Du må meget gerne dele vores tak med alle dem du kender, dem som bidrog og deltog. TAK for jeres store hjælp til DGI Landsstævne 2025. Endnu engang steppede Uhrhøj op, løftede en kæmpe opgave og var med til at skabe en fest.
|
Nye bestyrelsesmedlemmer i Hover IF
Der har været afholdt ekstraordinær generalforsamling og hovedbestyrelsen består nu af følgende medlemmer.
- Hans Jessen som Formand
- Carsten Jensen som Kasserer
- Toke Serritslev som Næstformand
- Susanne Mathiasen som Sekretær
- Niklas Hartmann som IT-ansvarlig |
Læs flere nyheder i nyhedsarkivet
|
| |
|
|
Hover IF Mixvolley deltog i Beachvolley til DGI Landsstævne
Lørdag den 5. juli 2025 deltog Hover IF's Mixvolleyhold i beachvolley-stævnet ved DGI Landsstævnet i Vejle.
Med støtte fra HIF's støttekonto havde vi en fantastisk dag fyldt med sved på panden, grin og masser af god volley.
Holdet spillede hele 18 kampe i løbet af dagen, og selvom vejret bød på regnbyger, var humøret højt og spilleglæden i top. Seks engagerede spillere fra Hover IF var med og repræsenterede klubben med stor energi og fællesskab.
Tak til Hover IF og støttekontoen for opbakningen og muligheden for at deltage i en sjov og aktiv dag sammen med volleyballspillere fra hele landet.
Venlig hilsen
Mix Volleyball/Susanne Mathiasen
|
Årets træner-leder 2024 i Hover IF
Ud fra de indkomne indstillinger er valget i år faldet på Toke Serritslev, der har været en del af Hover IF i mange år. Både som aktiv og som træner.
Han er en ildsjæl uden sidestykke, der gør en kæmpe forskel i Hover IF Fodbold. Han ligger et hav af timer i afdelingen og sikrer, at det er et fedt sted at være som barn og voksen.
Blandt adskillige opgaver kan fremhæves følgende opgaver, hvor han gør en kæmpe forskel og som medvirker til at fodboldafdelingen vokser voldsomt:
- Opstarter og træner alle nye børn i alderen 3-4 år, når de starter til sandkassefodbold
- Laver events i børnehaver for at børn i tidlig alder får lyst til at starte til fodbold
- Drivkraft i Pigeraketten, der får mange flere piger til at starte til fodbold
- Drivkraft til Hover Cup, som er blevet et stort og succesfuldt stævne med næsten 150 deltagende hold
- Er en stor del af Børne- og Ungdomsudvalget
- Er børneudviklingstræner, hvor han hjælper trænerne med at skabe mere kvalitet for børnene
Stort tillykke til Toke med prisen.
De øvrige nominerede til årets pris var:
- Mathias Rybak Poulsen, U9 Piger Fodbold
- Trænerteamet U11 Piger, Fodbold (Karsten Ulrich, Christian Pape Jeppesen, Anja Kromann og Kenneth Steen)
- Søren Zacho, Håndbold
- Christian Pape Jeppesen, Håndbold og U11 Piger Fodbold
- Ib Telling, Volleyball
- Michael, Mona og Erik, Fitness
- Morten Viborg, Håndbold
- Ditte Fallesen, Gymnastik
- Merete Serritslev, Børne- og Ungdomsudvalget, Fodbold
|
Nye kræfter til udvikling og varetagelse af Hover IF hovedbestyrelsesarbejdet søges
Hover IF er en stærk lokalt forankret idrætsforening på Uhrhøj, som har været i vækst i mange år ikke mindst som et resultat af udvidelsen af boligområdet. Foreningen har udvidet med flere nye idrætter over årene, og selvom om Petersmindehallen og fodboldanlægget på Jellingvej er kommunalt ejet, så står vi selv for at drive hallens café og fodboldstadions kiosk.
Samtidig har IT løsninger og eksterne krav til hvordan man driver en forening naturligvis ikke stået stille. Samlet set har det betydet at det styringsmæssige og administrative set-up i Hover IF også er vokset. Derfor er der nu brug for at tænke nyt omkring organiseringen af hovedbestyrelsesarbejdet, så opgaver bliver fordelt på flere hænder og skabe mulighed for jævnlig udskiftning på de forskellige poster i hovedbestyrelsen.
Vi ønsker blandt andet at gå fra én hovedformand og én hovedsekretær til et “fælles lederskab” hvor opgaver kan fordeles efter individuelle ønsker og muligheder.
Hovedbestyrelsen søger derfor 4 personer som sammen med hovedkassereren, Carsten Jensen, vil varetage den overordnede styring og administration rundt om Hover IF.
De 4 poster som der søges nye personer til, er følgende:
- Formand
- Næstformand
- Admin person
- IT & Data ansvarlig
Indsatsen vil være ca. 2-4 timer om ugen i gennemsnit per person, men der vil også være uger uden foreningsarbejde. Man bliver valgt for en 2-årig periode.
Opgaverne på tværs af de 4 roller består blandt andet af:
- Planlægge, afholde og lede hovedbestyrelsesmøder cirka 5 gange årligt (deltagere i disse møder er alle idrætsafdelingers formænd og kasserer) + en årlig generalforsamling
- Bindeled og dialoger med Vejle Kommune og Petersmindeskolen
- Støtte idrætsafdelingerne i deres planlægning og drift af egne aktiviteter
- Være Hover IF’s ansigter udadtil (deltage i Vejle Idrætsråd)
- IT-administrator på Hover IF’s medlemssystem (Conventus)
- Opdatering af hjemmesiden
- Foreningspolitikker
- Fælles indkøbspartner aftale (fornys ca. hvert 3. år)
Der er 5-6 hovedbestyrelsesmøder om året (aftenmøder), og derudover vil der være arbejdsmøder og individuelt arbejde efter behov. Arbejdet er frivilligt, dog med mulighed for skattefri kompensation på ca. 6.000 kr. om året per person (efter behov).
Kontakt os gerne for flere informationer og spørgsmål, så kan vi sammen undersøge om det kunne være noget for dig.
Leif Nygaard, mobil 42 75 14 05
Tina Marie Petrowsky, mobil 20 30 87 62
Carsten Jensen, mobil 20 33 92 38 |
|
Tirsdag d. 29. Oktober 2024 kl. 20:00 – 21:00 i Petersmindehallen (spisekrogen)
Sætter du pris på de mange idrætstilbud vi har i Hover IF, så kom og hør om det seneste års aktiviteter.
Desuden arbejder vi på at kunne vælge nye kræfter til hovedbestyrelsens forretningsudvalg, som du kan vise din opbakning til denne aften.
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Afdelingernes beretninger
- Årsregnskabets fremlæggelse og godkendelse
- Budgetfremlæggelse for kommende år
- Indkomne forslag (skal sendes 8 dage forinden mødet til formanden, Leif Nygaard)
- Valg af hovedbestyrelsens forretningsudvalg og suppleanter
- Valg af 2 Revisorer og 1 Revisor Suppleanter
- Eventuelt
Alle er velkomne. Medlemmer over 18 år har stemmeret. |
Kom til Hover IF generalforsamling 2024
|
U14 fodbold drenge til Nordsø Cup. Med støtte fra HIF støttekonto.
I weekenden den 21.-23. juni 2024 var Hover IF Drenge U14 til Nordsø Cup i Skærbæk ved Ribe.
Vi spillede fodboldkampe mod bl.a. OB og Albertslund, men ellers var det sociale i højsædet med både badeland og bowling inkluderet.
Vi boede i dejlige 7-mands hytter og selvom der var mad inkluderet fandt vi ud af at flere af vores drenge måske skal gå kokkevejen – således blev der bl.a. lavet koteletter, bøf med bearnaise, pasta med kødsovs samt lagkage lørdag aften.
Alt i alt en skøn tur hvor 21 drenge og tre trænere deltog.
Tak for støtten til Hover IF
Venlig hilsen
Drenge U14/Lars Ryom
|
Så er det blevet tid til at finde årets træner, leder, eller frivillig i Hover IF 2024
Du kan nu være med til at kåre en træner, leder eller frivillig i Hover IF, som du synes, har gjort en særlig indsats i Hover IF.
Sidste års modtager var Pia Christensen for sin indsats gennem mange år i Hover IF, både i Gymnastik og Fodbold. Vi ser gerne indstillinger fra alle grene af Hover IFs mangfoldige tilbud.
Alle medlemmer af Hover IF – store som små – kan indstille (forældre må gerne indstille på vegne af deres børn).
Det eneste, du skal gøre, er at skrive din indstilling til: hifsekretaer@hover-if.dk
Her skriver du:
- Dit navn og kontaktoplysninger (mail og telefonnummer)
- Navnet på den træner, leder eller frivillige, du vil indstille og det hold og idrætsgren, vedkommende er træner/leder for
- 5-10 linjer, hvor du beskriver, hvorfor lige netop hun/han skal være årets træner/leder, og hvad der har gjort personens indsats særlig.
Hvis du har spørgsmål vedr. indstillingen, er du velkommen til at kontakte Leif Nygaard på tlf. 4275 1405.
Deadline for indsendelse: 17. september 2024.
Hovedbestyrelsen vælger vinderen blandt de indsendte indstillinger. Vinderen får en flot vandrepokal og en gave af Hover IF.
Årets træner, leder eller frivillig bliver offentliggjort i oktober 2024.
Med venlig hilsen
Hovedbestyrelsen Hover IF |
En dag med fokus på Uhrhøjs Uderum
Invitation til fælles temaworkshop 7. februar 2024 kl. 17:00
Kære naboer
Vi ønsker at sætte fokus på skolematriklens uderum, hvor vores drøm er at dyrke fællesskabet imellem Skole, SFO og Klub, Hover idrætsforening og lokalsamfundet. Vores uderum rummer et hav af muligheder, hvor vi sammen kan skabe nye og spændende rammer. De nye rammer skal danne grundlag for aktiviteter i og uden for skolens dagligdag. Du/I inviteres derfor til at deltage i en spændende dag, hvor alle ideer og ønsker for et fremtidigt fællesskab kan bringes frem og hyldes. Vi håber derfor, at du/I vil deltage og møder op med en masse kreative ideer til vores fælles uderum.
Temadagen finder sted den 7. februar klokken 17. Vi mødes under halvtaget ved den store boldbane bag hallen. Anders og Leif byder velkommen, hvorefter tovholder Lykke Niemann vil stå for idéprocesen. Vi regner med at bruge en times tid.
Skole og HiF byder på lidt varmt at drikke inde fra boden, efter vi har været ud i kulden og skabe de gode idéer sammen.
Venlig hilsen
Anders Hyltoft & Leif Nygaard
skoleleder Petersmindeskolen og formand HiF
NB: Da vi er lidt usikre på vejret, starter vi kl 17 inde ved hallens hovedindgang ved boden, og ikke under halvtaget.
Vi sponserer en pølse med brød fra hallens bod til de fremmødte, så der er lidt til maven. |
Nov 2023: Kæmpe Tillykke til Hover IF Fodbold
Hover IF er blevet kåret som Årets Fodboldklub 2023 i DBU Jylland Region 3, som dækker over Østjylland. Fire repræsentanter fra klubben blev klappet op for at modtage hæderen på unionens årsmøde i Forum Horsens onsdag 15. november.
Læs mere her: Region 3: Ingen er over Hover IF (dbujylland.dk)
   |
02-12-2022: Natminton i december
|
Fredag den 2. december 2022 havde Hover IF Badminton inviteret alle deres spillere til en aften med Natminton. Badminton i mørke.
Omkring 60 junior spillere havde sagt ja tak til denne invitation.
Det var en fantastisk festlig aften med fælles spisning - pizza skyllet ned med masser af sodavand.
Derefter var der Natminton i hallen, som ligesom de tidligere gange der har været inviteret til Natminton kun var oplyst med UV lamper og alle badmintonbaner og net var markeret op med UV tape i neonfarver.
Spillerne havde mulighed for at male sig selv i ansigtet, hænder og arme med UV maling og kunne få selvlysende armbånd/halskæder på, så de havde mulighed for at se hinanden når de spillede.
Derudover blev der spillet med selvlysende badmintonbolde, og ellers fandt man ud af hvis tøj og sko der bliver selvlysende i lyset fra UV lamperne.
Samtidig var der også mulighed for at spille almindelig badminton og fri leg på madrasser og med bolde i multihallen.
Alt i alt var det en aften vi i foreningen kigger tilbage på som en stor succes. En aften hvor alle hyggede sig, spillede badminton, legede, snakkede og grinte.
Vi glæder os allerede til at arrangere en lignende aften igen til næste vinter, hvor vi håber at se lige så mange friske junior spillere, motionister og banelejere og gerne flere forældre, der tør tage kampen op imod deres børn!
|
|
|
| Mød Hover IF her: * Petersmindehallen: * Petersmindevej 25, 7100 Vejle * Hover Stadion * Jellingvej 171, 7100 Vejle |
|
|
|